WRITERS RETREAT

Du elsker at skrive

Du vil elske det endnu mere her

Oplev Writers Retreat på det vidunderlige Gl. Brydegaard på Sydfyn, hvor du ikke kan undgå at finde ro & blive inspireret. Snart meldes de næste datoer ud.

Fuld forplejning

Eget værelse

Masser af skrivetid

Du fortjener en skrivepause

Vasketøjet. Familien. Folk, der ringer og skriver. Pligter, biblioteksbøger, nullermænd i hjørnerne. Og telefonen, der lokker med beskeder og notifikationer, som alle sammen stjæler dit fokus og din skrivetid.

Resultatet? Du får ikke skrevet det, du gerne vil. Den dårlige samvittighed trænger sig på, og det, du troede, du kunne, smuldrer.

Sådan har vi det alle sammen sommetider. Men det behøver ikke være sådan at skrive din bog. 

På Writers Retreat får du skrivetid, fællesskab, nye redskaber og en erfaren forfatter og redaktør inden for rækkevidde (mig) hvis du sidder fast eller bare har brug for lidt opmuntring.

 

VELKOMMEN TIL GL. BRYDEGAARD

I august 2026 flytter Writers Retreat til Gl. Brydegaard på Sydfyn. Her opførte de tidligere nonner i Dalum, Sankt Hedvig Søstrene,  i 2009 en ny sommerresidens, lige ud til Åkrog bugt i det sydlige Lillebælt. Huset rummer 10 værelser og 11 badeværelser, to stuer samt nonnernes kirke, som er det mest vidunderlige rum at skrive i. Alt sammen fordelt på 430 m², som vi har helt for os selv. Gl. Brydegaards dygtige værter og skønne faciliteter er til rådighed for os dagen lang.

Writers Retreat er et skriveretreat ud over det sædvanlige. Vi har tænkt på alt, så du bare skal skrive -og have det dejligt imens

Vågn op på dit eget værelse

Effektive skrivesessions efter Pomodoro-metoden

Nyd frisk mad tilberedt af dygtige kokke

Tag et dyp i havet, når du trænger til en pause

Hyg dig med os andre på terrassen

På Writers Retreat er tiden din egen 🖤

Lyder det ikke ret perfekt?

Men Writers Retreat har endnu mere at byde på

"Jeg tog hjem med fornyet skrivelyst og nyt fokus."

Christina List

Mød succesforfatter Mich Vraa

Glæd dig til forfatteraften med Mich Vraa, der kommer til Writers Retreat og deler ud af sine egne erfaringer, sin forfatterrejse og processen bag hans spritnye bog Jeg er ikke Catherine (udgivelse 4. juni). 

Mich Vraa deltager både i et offentligt arrangement og en fortrolig q&a kun for deltagere på Writers Retreat.

"Når vi alle sammen sidder og skriver sammen, kommer der en særlig stemning og en form for fælles flow, der bare er virkelig fed at være i."

Elisabeth Klindt Andreasen

Redigering af din tekst

Som noget helt særligt får du som deltager på Writers Retreat mulighed for at få op til 20 sider af din tekst redigeret af en professionel redaktør, efter du kommer hjem. Du har en måned efter hjemkomsten til at finpudse teksten, inden du sender den. På denne måde fastholder du momentum og den gode energi fra retreatet, efter hverdagen melder sig. Og er det første gang, du bliver redigeret, vil du opdage, hvilken forskel en redaktør kan gøre for din tekst.

Hej! Jeg hedder Pernille

Jeg arrangerer Writers Retreat, fordi jeg savnede et skriveretreat, hvor der både er fællesskab, læring, faglig udvikling & masser af skrivetid i virkelig lækre rammer. 

Ud over at stå bag Writers Club er jeg også selv forfatter til 7 romaner og en række nonfiktion bøger. Og så har jeg coachet 70+ forfattere og redigeret henved 40 manuskripter.

Jeg ved, hvor meget det betyder at tage væk fra hverdagen og fokusere på at skrive. Men jeg elsker også det fællesskab, som opstår mellem deltagerne på Writers Retreat, og jeg kan se, at der bliver dannet relationer, som varer ved. Det er vigtigt i en branche, hvor vi ellers sidder alene med vores drømme og vores ord.

Hvem er Writers Retreat for?

Forfattere på alle niveauer (fra aspirerende til meget erfarne), som trænger til hygge, god mad, frisk luft og først og fremmest masser af skrivetid

 

Dig som sidder fast i dit manus eller bare savner et ordentligt boost for at komme videre (eller i gang)

 

Dig som gerne vil kende flere, der skriver, få et større netværk -og måske en ny forfatterven

 

Dig som er begyndt at tvivle på, om din forfatterdrøm overhovedet er inden for rækkevidde (Det er den, og jeg lover, du får masser af inspiration og ny energi med hjem)

 

"Det er meget inspirerende, at alle er der med samme formål, og det er et effektivt setup: Selv når man når til bøvlede passager, fortsætter man arbejdet."

Lone Krogsbøll

FAQ - Svar på de mest almindelige spørgsmål

I tvivl om noget før du tilmelder dig?

Send en mail til hej@pernilleredder.dk eller fang mig sociale medier ↴

Hop til toppen af siden